Relationer før volumen
Det er menneskerne, der har skabt Nuni.
Da vi startede Nuni, købte vi vores første parti på cirka ét ton sheasmør. I dag arbejder vi med over 20 ton sheasmør og black soap om året, og gennem årene har vi opbygget langsigtede samarbejder med kvindekooperativer i Ghana og Marokko.
Men for os har vækst aldrig handlet om ton og containere. Det har handlet om relationer. Det er det, der har skabt Nuni.
Kvindens guld
Sheasmørret skaber muligheder for økonomisk selvstændighed.
I mange år har vi arbejdet tæt sammen med kvinderne bag vores råvarer. Kvinder som Nafiza, Mukarima og Hafsa, der har fortalt om deres familier, drømme, fællesskab og arbejde. Under sheatræerne blandes arbejdet med samtaler, latter, venskab og hverdagsliv.
Tidligere var de ofte nødt til at sælge sheasmørret på markedet, hvilket både tog meget tid og gav langt lavere avancer. I dag står de stærkere, med bedre forudsætninger for et mere bæredygtigt og selvstændigt levebrød.


